Velkommen

Støtteforeningen er stiftet i 1982. Det er primært forældre - i samarbejde med ledelse, lærere og elever fra Svendborg Musikskole - der driver støtteforeningen.

Vi yder økonomisk støtte til arrangementer og instrumentindkøb, og vi giver en hjælpende hånd, når den behøves. Midlerne kommer i hus via et beskedent medlemskontingent, salg af forfriskninger ved arrangementer og koncerter samt sponsorater.

Kontingentet udgør i øjeblikket blot 75 kroner for et års familiemedlemskab. Det er på papiret et meget lille bidrag, men en temmelig stor hjælp til børn og unge på musikskolen, som dygtiggør sig på alle niveauer.